Forfatter: Henrik

Da jeg kom til Danmark og skulle til at lære sproget i det daglige, fandt jeg bl.a. ud af, at man ikke købte en is hos en isenkræmmer, selv om det forekom mig at være det mest indlysende sted.

Jeg var længe overbevist om at være kommet til verdens mest hygiejniske land, da jeg ofte kom forbi en møntvask. Jeg forhørte mig, om vi selv skulle aflevere mønterne til rensning, eller om pengeinstitutterne klarede problemet. Megen morskab!  

Min far, der var pÃ¥ besøg, ville vide, hvad ordet “udsalg” betød. Jeg forklarede ham, at man til nedsat pris solgte gamle rester. Dagen efter kom han hjem og fortalte, at det havde forbavset ham, at der pÃ¥ en bagerforretning, hvor han skulle købe brød, stod “Brødudsalg”! Det krævede jo en forklaring.

I tidens løb har jeg lært mange udtryk, man i hvert fald ikke skal tage bogstaveligt. NÃ¥r man f.eks. skal tænke sig godt om, lægger man hovedet i blød, og er man sur pÃ¥ hinanden, kan man høre denne opfordring: Du kan rende mig…

Anatomisk set må danskerne være et elastisk folkefærd. Jeg har i hvert fald aldrig før mødt nogen, der kunne løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler.

Den stakkels mand, der ikke kan fÃ¥ den pige, han gerne vil ha’, bliver brændt af. GÃ¥r det hele skævt for en, sÃ¥ brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kÃ¥l pÃ¥ ham eller slÃ¥ hÃ¥nden af ham.

Jeg savner stadig en forklaring pÃ¥, hvorfor man om en person, der ikke er ædru, siger, at han ikke er appelsinfri. – Mig bekendt eksisterer der ingen alkoholiske drikke lavet af denne frugt.

Modsætninger er heller ikke altid logiske. Jeg tænker f.eks. på ro kontra uro, men ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre.

Før EU-valget spurgte jeg en bekendt, om han var modstander eller forstander af EU. Jeg forstod ikke, hvorfor alle lo, men fandt sÃ¥ ud af, at hvis man er for, sÃ¥ stÃ¥r man ikke længere, sÃ¥ hænger man…..

En kvindelig tjenestemand er ikke det samme som en tjenestepige, at være kørt over betyder noget andet end at være overkørt, og et trin op er ikke lig med et optrin.

Når en person betegnes som lunefuld, betyder det ikke, at vedkommende er fuld af lune. Det modsatte af ens overmand betegnes ikke som ens undermand, og siger man, at en person er intetsigende, behøver det ikke at betyde, at personen ikke siger noget.

En af mine gæster spurgte engang, om jeg havde hugget sukker. Jeg mÃ¥ ha’ kigget fornærmet pÃ¥ ham, da jeg lige havde lært, at hugge betød stjæle. Der skulle en nærmere forklaring til. Og sÃ¥ snakker man ogsÃ¥ om mundhuggeri!

Jeg kan jo ikke synge med på den første linje i sangen: I Danmark er jeg født, mens jeg på anden linje godt kan juble med: Der har jeg rod! Jeg er nemlig ikke ordensmenneske og kan godt have rod i mine skabe. Når man taler om skabe, så findes der mange slags: ægteskab, videnskab, lidenskab; men så vidt jeg kan se, har disse ikke noget at gøre med at skabe sig.

At skyde en hare er noget andet end at skyde genvej, for ikke at tale om min forbavselse da vi en juleaften sang om rosen, der kunne skyde. At skuffe en person er ikke det samme som at skuffe sin have. Man kan have en spids blyant, se spids ud, gå op i en spids og få sig en spids.

Da en af mine bekendte – en dame i 50’erne – fortalte, at hun skulle gÃ¥ en lang tur pÃ¥ heden, ønskede jeg hende spontant en god hedetur!

Til en fest skulle vi synge “Hvor smiler fager…”. Jeg studsede, da vi kom til linien “og Kronborg luder…” Ifølge Nu dansk Ordbog stÃ¥r ordet luder for en prostitueret – med kun ét d.

Og så er der alle disse ord, som har med drage at gøre. De forhistoriske uhyrer og de drager, børnene sætter op i luften. Desuden kan man drage en konklusion, drage af sted. Og hvad med et foredrag, man ikke kan fordrage?

Og hvor er logikken, nÃ¥r man har lært remsen “gammel, ældre, ældst” og nÃ¥r man sÃ¥ finder ud af, at en ældre mand faktisk er yngre end en gammel mand, og en yngre mand ældre end en ung mand? – Et større firma er i virkeligheden mindre end et stort firma.

I grammatikken er man heller ikke konsekvent. Efter et tillægsord i intetkøn tilføjes et t, som f.eks. “et fladt tag”, “et blÃ¥t hus”; men jeg har aldrig set, at man har skrevet om et gladt menneske og et lillat hus.

SmÃ¥ udgaver af dyr betegnes ofte med udgangen: -ling, som i gæsling, ælling osv. – men hvorfor er en musling sÃ¥ ikke en lille mus?

Danskerne siger, at det er sundt at le, så jeg håber, at mine fejl har bidraget til sundheden i min omgangskreds. Når man så selv kan grine med, er det morsomt at lære et nyt sprog!