Kategorier
Sport & Motion

Nordisk Extrem Marathon

I 2014 har jeg valgt at flytte det meste af min træning fra to hjul til to ben. Løb tager noget mindre tid og tid er der ikke helt så meget af efter at Emil er kommet til. Samtidig giver det forhåbentlig mulighed for at have ham med på nogle løbeture.

Så for at have et mål (som jeg på cyklen havde 12-timers løbet om sommeren) har jeg udvalgt et par løb der skal deltages i til fods i 2014. Fælles for de to er, at det er “Trail-løb”, dvs. løb i skove/terræn og ikke på asfalt på en opmærket rute med vand-depoter for hver 5 km. Forskellen minder lidt om forskellen på traditionelt cykelløb og mountainbike.

Det første af de to løb er Nordisk Extrem Marathon. Det lyder voldsomt, og det er det nok også. Jeg har tilmeldt mig i en af de nemmere klasser. Løbet foregår i Silkeborg skovene og starter ved Aqua. Kort fortalt skal man løbe en opmærket rute i skoven 18 km. den første dag til en lejr (sandsynligvis ude i retning af Himmelbjerget). Der skal man så om aftenen løbe 6 km (med lys på). Næste dag løber man de 18 km. tilbage af samme rute som man løb der ud. Det finder sted i slutningen af maj.

Her er en video med lidt billeder fra sidste år. Den viser ikke helt det samme, som jeg vil komme ud for da der fokuseres på de sværere distancer end den jeg er tilmeldt på. Bl.a. er der nogle vandpassager, som kun i et meget lille omfang er med på min distance.

Den svære distance er 70km over to dage hvor man løber efter kort i stedet for en opmærket rute. De 70km er bare distancen i direkte linie mellemposterne. Mon ikke de løber over 80 km. Samtidig løber man her i hold af to personer, som skal have ALT med sig under vejs – ogsÃ¥ til overnatningen.

Målet er at have en samlet tid på under 6 timer hen over de to dage. Det kan godt ske det er lidt ambitiøst, men ikke umuligt.

Det andet mål må jeg skrive lidt om når vi kommer nærmere. Det er først i august.

En kommentar til “Nordisk Extrem Marathon”

Skriv et svar