Forfatter: Grete & Ole

11. juni valgte vi at slappe af, saa det blev kun til knap 20 km gennem et afvekslende terrain. Blev indkvarteret kl. 13 paa herberg i Barbadelo, 5 km efter Sarria. Skyfri himmel.

12. juni fortsatte ruten gennem bjerglandsbyer med gamle, daarligt vedligeholdte landbrugsbygninger og masser af kokager. Men der var fine, relativt nye traktorer og markerne var i god stand efter forholdene. I loebet af dagen aabnede terrainet sig mere og vi kom gennem smaa skove og hegn, bestaaende af meget store egetraeer og aegte kastanier – begge dele ofte stynede for aar til bage. Der var ogsaa mange fyrretraeskove. Efter 29 km i solskin er vi paa et godt herberg i Hospital de la Cruz. For en gangs skyld var der gryder, tallerkener og bestik i koekkenet, saa Grete lavede dejlig pastaret med poelse stykker og tomat. Der blev vasket toej for 2. gang.

13. juni var bjergene blevet lidt bloedere, men det er fortsat opad – nedad – og opad igen. Landbrugsland med islaet af traeer og skove, nu ogsaa med Eucalyptus, som kan duftes en gang imellem. Vi er naaet byen Melide og har kun 50 km til Santiago, som vi forventer at gaa ind i soendag over middag. Vejret er fortsat godt – ligeledes vort helbred.

Loerdag den 7. gik vi til en lille by, Molinaseca, hvor vi overnattede paa et godt herberg, anbefalet af Hanne og Knud. Ruten dertil var ualmindelig smuk, selv om starten foregik i nogen taage. Da solen kom frem, viste sig en natur med bjerge og blomster uden lige. Vi kom op i 1500 m hoejde efterfulgt af ret stejle nedstigninger. Landsbyerne var ret interessante, en enkelt var nu naesten faldet sammen.

Soendag den 8. sluttede vandringen i Villafranca del Bierzo. Forinden var der tilbagelagt godt 30 km., hvoraf halvdelen var i silende regn, men solen kom frem igen ved middagstid. Heldigvis var landskabet vist ikke specielt interessant, for man ser ikke saa meget med ponchohaetten over hovedet.

Mandag den 9.  Morgenen var s….kold, 9 grader og strid kold vind. Vi startede fra Villafranca kl. 6.15 og gik langs en flod i en smuk, dyb dal. Temperaturen steg da solen endelig kunne naa ned til os. Vi gik 28 km., hvoraf de sidste 7 var meget stejle paa stenede stier. Det var knageme haardt, men meget smukt. Vi overnattede i 1400 m hoejde i Cebreiro, lige efter vi var gaaet ind i Galicien. Solen skinnede hele dagen.

I dag gik vi ned ad bjerget gennem skyerne. At gaa saa stejlt nedad, som man ofte kommer ud for, er ret belastende for knaene, men generelt har vi det godt, ingen vabler (endnu), men blot lidt oemhed i benene og saa den naturlige traethed. Ruten i dag gik gennem landbrugsomraader med smaa aeldgamle landsbyer (og store kokager) samt langs en brusende flod. Efter ca. 30 km. stoppede vi i Samos, hvor vi er indkvarteret paa et elendigt herberg i et gammelt kloster. Ogsaa i dag skinnede solen.

Vandringen gik videre til Leon, en stor by, hvor vi bl.a. saa katedralen. Dernaest videre mod et herberg, der viste sig ikke at eksistere. Det betoed yderligere 7 km., saa det blev til ialt 35 km. den dag. Et pludseligt regnvejr (det eneste hidtil) lige ud for et hostal gjorde, at vi overnattede der.
I gaar naaede vi Astorga, en lidt stoerre by, som var baade flot og velholdt og havde et rigtig godt herberg. Vi havde et lille rum faelles med en tysk 65 aarig kvinde, som havde vandret fra Würtzburg! Samme dag forlod Caminoen heldigvis de staerkt trafikerede veje, hvor der var voldsom larm. Nu kom vi ud i et dejligt landskab, ledsaget af fuglesang og froeers kvaekken. Storke med reder i ethvert taarn er der mange af. Vi er nu naaet til en lille, meget gammel men velholdt landsby, Rabanal del Camino, hvor vi bor paa et usaedvanligt dejligt herberg.
Landskabet er nu blevet mere bakket og der har vaeret et par stejle stigninger. Vi overnatter 1200 m over havet og har tilbagelagt godt og vel 100 km., saa der er nu kun 238 km. tilbage.
Vejret er som god dansk sommer og vi har det godt.
Mange hilsener til laeserne.

Rejsen herned gik naesten perfekt. Fly til tiden og – ved hjaelp af Argi og Bents beskrivelse – en perfekt tur med metroen i Madrid. 01.30 koerte vi med bus til Leon med ank. 05.30. Her saa vi bagenden af toget til Sahagun (07.10) paa grund af en forkert perronoplysning paa plakaten i banegaardshallen. Efter 3,5 time i Leon (vi gik en tur) kom vi med toget til Sahagun (slutbyen i september), hvor vandringen saa kunne begynde kl. 10.00.

Den dag blev det kun til 18 km. Soevnmangel gjorde nok sit til, at vi var godt traette. I dag har vi lagt 26 km. oveni. Vi naermer os Leon (igen!) og overnatter paa et udmaerket herberg.

De to dages vandring har vaeret i naesten fladt terraen, hvor stiens belaegning har vaeret god. Men det er lidt kedeligt at gaa flere km. “geradeaus”, dreje lidt og saa igen gaa ligeud saa langt oejet raekker. Heldigvis er der ofte et “hav” af vilde blomster langs ruten.

Vejret har overrasket positivt med sol og sommerskyer, men det er koeligt i blaest og skygge og koldt om natten og morgenen.

Mange hilsner til hjemmesidelaeserne fra Grete og Ole

PÃ¥ søndag aften flyver Grete og jeg til Madrid for derfra, med Metro, bus og tog at tage til Sahagun, hvor vi sluttede vores vandring i september. Vi forventer sÃ¥ledes at fortsætte med den sidste del af vandringen (ca. 370 km) til Santiago de Compostella mandag morgen. Hvis vi gennemfører og har “gode ben” fortsætter vi mÃ¥ske yderligere 90 km til Cabo Fisterra ved Atlanterhavet. Vi har afsat 3 uger til projektet.

Hvis der er internet til disposition og jeg ikke er for træt, vil der muligvis komme et par små rapporter fra vandringen her på siden.