Vandringen gik videre til Leon, en stor by, hvor vi bl.a. saa katedralen. Dernaest videre mod et herberg, der viste sig ikke at eksistere. Det betoed yderligere 7 km., saa det blev til ialt 35 km. den dag. Et pludseligt regnvejr (det eneste hidtil) lige ud for et hostal gjorde, at vi overnattede der.
I gaar naaede vi Astorga, en lidt stoerre by, som var baade flot og velholdt og havde et rigtig godt herberg. Vi havde et lille rum faelles med en tysk 65 aarig kvinde, som havde vandret fra Würtzburg! Samme dag forlod Caminoen heldigvis de staerkt trafikerede veje, hvor der var voldsom larm. Nu kom vi ud i et dejligt landskab, ledsaget af fuglesang og froeers kvaekken. Storke med reder i ethvert taarn er der mange af. Vi er nu naaet til en lille, meget gammel men velholdt landsby, Rabanal del Camino, hvor vi bor paa et usaedvanligt dejligt herberg.
Landskabet er nu blevet mere bakket og der har vaeret et par stejle stigninger. Vi overnatter 1200 m over havet og har tilbagelagt godt og vel 100 km., saa der er nu kun 238 km. tilbage.
Vejret er som god dansk sommer og vi har det godt.
Mange hilsener til laeserne.