Pilgrim paa Camino de Santiago

Pilgrimsrejsen begyndte med bus til Kastrup og fly til Biarritz i Sydfrankrig. Herfra 60 km i taxa til Saint Jean Pied de Port ved “foden” af Pyrenaeerne, hvor den rigtige Jacobsvej til Santiago begynder med at gaa over bjergkaeden. Den klassiske rute kaldes i daglig tale blot Caminoen og er en vandresti, der gaar gennem de stoerre spanske byer Pamplona, Logrono, Burgos og Leon. Vi gik til Sahagun, en mindre by ca. 50 km foer Leon og godt halvvejs til Santiago.

At vandre ad Caminoen er en fantastisk oplevelse. Det er ogsaa noget af en udfordring. “Belaegningen”, de stakkels foedder skal gaa paa, varierer fra beton/asfalt, over stampet ler/jord, loes grus til loese sten, ofte mellem klippestykker, der stikker op fra “jorden”. Den daarligste belaegning forekom desvaerre de stejleste steder, hvor jorden var skyllet vaek af nedboer. Der var stigninger (og fald) saa stejle, at man skulle loefte sig selv plus rygsaek med skridt, der allerhoejst var en halv meter. Caminoen varierer fra en smal sti til een person og op til 3 m, bortset fra straekninger, hvor man skulle foelge en landevej. Stigningerne aftog jo laengere frem paa ruten vi kom, men dagens bjerg undgik vi aldrig.

Caminoen gaar gennem en fantastisk dejlig natur. Foerste dag over Pyrenaeerne fik vi ingen panoramaudsigt, da sigtbarheden i hoejderne (ca. 1500 m) kun var 20 m. Men vi kunne hoere bjaelderne fra koeer, faar og heste og kom ind imellem taet paa dyrene. Vejret blev bedre de foelgende dage, hvor vi gik gennem vindistrikterne Navarra og Rioja. Det var rigtig smukt med alle vinmarkerne, hvor det bugnede af modne druer, som vi tillod os at smage paa. De var meget soede, saa sukkeret var godt til vores “forbraending”. Senere paa ruten aabenbarede sig udsyn over kaempemaessige vidder med et storslaaet landskab – et enormt kornkammer. Hoesten var forbi – kun solsikker stod tilbage. Ruten gik gennem skove og landsbyer, man ikke ville have oplevet som almindelig turist. De store byer skulle vi blot igennem. Det kneb lidt for os i Burgos, hvor vi havde gaaet naesten 50 km foer vi naaede et albergue, hvor der var plads.

Refugierne(fransk), Alberguerne(spansk), Vandrerhjemmene(dansk) var meget forskellige. Vi har sovet sammen med over 100 andre pilgrimme – i samme rum – og ned til blot et par stykker mere end os selv, naar vi var heldige. Det almindeligste var koejesenge, men madrasser paa gulvet forekom ogsaa. Kvinder og maend boede sammen. Da forventningerne var smaa, kunne vi godkende de sanitaere forhold. Ofte lidt primitivt, men forholdsvis rent, og vi fik varm douche naesten hver dag. Som regel kunne der laves mad, saa Grete tryllede med dejlige pastaretter. Nogle gange fik vi “Pilgrimsmenu” – et godt tre-retters maaltid incl. vin for 60-70 kr. Paa et af alberguerne (en tidligere praestebolig) skulle der laves mad i faellesskab (vi var kun 14), hvorefter der var samlet spisning. Efter middagen kunne man vaelge mellem at vaske op eller deltage i meditation og fremsigelse af boenner. Vi valgte det sidste!

Pilgrimmene, vo moedte, var fra alle kontinenter og meget forskellige mennesker. Nogle kunne man kommunikere med paa engelsk og andre ikke. Midaldrende og yngre mennesker udgjorde det store flertal. Der var kun ganske faa paa vores alder. Allerede foerstedagen loeb vi paa en dansker (vi moedte ialt to), Thorkild Ljoerring Pedersen, som vi kendte fra efg-tiden. Det blev til meget snak paa ruten og vi fulgtes ad mange gange. Han sagde farvel til os paa stationen i Sahagun – han skulle helt til Santiago. Vi fulgtes ogsaa meget med hollaenderen Jacob paa 51 aar, som startede hjemmefra og, da vi moedte ham, havde tilbagelagt 1800 km. Pilgrimme er generelt flinke og hjaelpsomme – ingen egoistiske tilboejeligheder.

Bortset fra turen over Pyrenaerne, atrede vejret sig godt. I Pamplona var der 32 og i Burgos 25 grader – ellers koeligere. Caminoen gaar, bortset fra bjergene, over en hoejslette i 6-800 m. De sidste dage var meget koelige om morgenen (nogle havde opserveret rim), men med behagelig temperatur om dagen. Naar der var kold blaest var det mest fra ryggen.

Vi synes selv, at vi klarede udfordringerne godt. Ole havde det haardt i Pyrenaerne og selvfoelgelig gallopperede begge vores pulse gevaldigt, naar en stigning skulle forceres. Vi undgik vabler og bortset fra, at Grete havde smerter i lysken sidst paa den lange tur til Burgos (forsvandt dagen efter) og at Ole fik ligtornproblemer og naer havde givet op et par dage foer slutbyen (ligtornplaster tog toppen af smerten), saa gik det rigtig godt. Naturligvis var de sidste daglige km lidt “tunge” og isaer de sidste dage kunne man maerke dette.

Efter 14 dage og godt 400 km vandring (29 km pr. dag i gennemsnit) er vi blevet en meget stor og god oplevelse rigere. Vi har gaaet godt halvdelen af Caminoen (Ole har tabt sig 3 kg) og med lidt kortere daglig vandring tror vi, at vi kunne have gennemfoert hele turen. Vi er parate til at tage sidste del til Santiago ved senere lejlighed.

BUEN CAMINO !