Onsdag var vi en tur i Alicante og fik bl.a. set det store indendørs marked ved den gamle bydel.

Vi startede ved havnen hvor vi fik parkeret bilen. Efter en tur, hvor vi så på de store lystyachter der som altid var imponerende gik vi gennem den gamle bydel.
Der var vi en smut inde i Alicantes marked, hvor der er slagtere, fiskehandlere og en del andet. Derfra gik vi hen til togstationen og så en del butikker på vejen tilbage. Efter at have fået middagsmad tog vi hjem til huset igen. Eftermiddagen var vi ved poolen.
I dag har vi været ved stranden og fået lidt mere kulør. Nu er vejret først ved at ligne det som det plejer, men vi har endnu 30 grader til gode.