Det har i julen et par gange været diskuteret hvad “godt” betyder. F.eks. hvad klokken faktisk er, nÃ¥r man siger den er “godt 12″…
Reelt har alle haft ret – man det er altsÃ¥ ret mærkeligt at ord lige sÃ¥ stille kan ændre betydning til det direkte modsatte i løbet af nogle Ã¥r.
Fra Dansk Sprognævns hjemmeside kan man læse følgende:
Spørgsmål: Vi er to der ikke kan blive enige om hvad ordet forfordele betyder. Jeg mener at det betyder at man får for mange fordele i forhold til en anden. Min modpart mener det betyder det modsatte. Hvem har ret?
Svar: Det har I begge to.
Nogle ord har to betydninger som er meget forskellige, en traditionel der findes hos ældre sprogbrugere, og en ny som findes hos yngre. Den nye betydning af ordet er ofte nærmest modsat den traditionelle. Det er dette der gør sig gældende ved ordet forfordele, der hos de ældre betyder ‘behandle ugunstigere end andre’, ‘give nogen for lille en del i forhold til andre’, ‘forurette’, ‘snyde’, mens det hos de yngre betyder ‘foretrække’, ‘begunstige’, ‘favorisere’, ‘give nogen for stor en del i forhold til andre’.
Hvis man bruger forfordele i den nye betydning, mangler man et ord der dækker forfordeles gamle betydning. Vi er for nylig blevet gjort opmærksomme på at en sprogbruger har løst dette problem ved at bruge ordet bagfordele, et ord der endnu ikke har vundet indpas i sproget, men som har mulighed for det.
Her er nogle flere eksempler på ord af samme slags:
Bjørnetjeneste
der traditionelt betyder ‘en velment hjælp der imidlertid gør mere skade end gavn’, men nu ogsÃ¥ betyder ‘en stor hjælp eller tjeneste’.Laps (og adjektivet lapset)
der hos de ældre betyder ‘pyntet mand’, mens mange unge mener at det betyder ‘en mand der er sjusket klædt’, ‘en mand i lappet tøj’.Godt (og vel)
der betyder ‘lidt over’ hos de ældre, men ‘lidt under’ hos de yngre (jf. Nyt fra Sprognævnet 1999/2).Rimelig
der dels betyder ‘som er ganske god, passende eller fornuftig’, fx en rimelig rummelig aftale, dels ‘temmelig’ og i visse underdrivelser endda ‘meget’, fx han var rimelig sur.OgsÃ¥ angivelig, pÃ¥ bekostning af, menneskealder, overhøre, overstÃ¥, patetisk og virak hører til denne ordgruppe, og alle disse ord kan man læse mere om i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993, s. 80-88
2 kommentarer til “Forfordele, bjørnetjeneste, laps (og lapset), godt (og vel), rimelig mv.”
Tjaeh – det er jo det sprognævnet skriver – men det er da utroligt at yngre lærer ordene anderledes end de oprindeligt er tænkt og tydeligvis ulogisk/forkert. Jeg er ikke i tvivl om at det skyldes at man har misforstÃ¥et ordet – og den misforstÃ¥ede betydning lige sÃ¥ stille bliver accepteret af flere… Med hensyn til “Laps” hører jeg selv til “de yngre” 😉
Det lugter af en afstemning…..”begge har ret” kan jeg ikke bruge til noget:-)