Sidste weekend var det tid til Julsø Rundt – et løb med start og mÃ¥l i Ry og som gÃ¥r gennem skovene mellem Ry og Silkeborg. Jeg kom igennem – ogsÃ¥ selv om det ikke helt gik som jeg havde hÃ¥bet pÃ¥.
Mine forventninger til de 36 km i barskt terræn med mange bakker var en tid på mellem 4 og 5 timer.
Sammen med Johny (som jeg kender fra MTB) var jeg klar til start i Ry lidt over middag. De løbere, som løb den lange distance på 56 km var sendt af sted et par timer tidligere.
Selv om det hedder Julsø Rundt løb vi fra Ry mod syd og til Gl. Ry. Der fra gik turen mod Himmelbjerget.
Billedet herover er fra trappen op bag restauranten ved Himmelbjerget og på det her tidspunkt (efter en 12-13 km) gik det stadig fint.
Kort tid efter rundede vi tårnet og løb videre i retning mod Silkeborg. De stier og områder vi løb på der kendte jeg ret godt, da det er de steder jeg har kørt meget MTB.
Det var så også der at der kom en masse løb nedad. Faktisk er det det værste for mange. Det belaster benene mere end opad. Og mine knæ blev meget hurtigt ømme. Jeg tog den med ro og vi var en gruppe på fire som fulgtes ad. Johny, en fyr fra Sjælland der hed Bruno og en pige jeg ikke fik fat i navnet på.
Det gik fint i skiftende tempo. Bruno havde også knæproblemer.
Efter 20 km var det første depot der. Jeg fulgte min plan og tømte min væskebeholder jeg havde på ryggen. Så vidste jeg at jeg havde fået 2 liter indenbords på det første stykke tid.
Charlotte og Emil stod heldigvis og tog imod ved depotet. det var dejligt at se dem og godt de havde holdt ud. Jeg var der jo senere end forventet og det regnede en del…
Efter at have tanket op med nyt vand og fået lidt energi blev vi fragtet over søen, som på det sted (ved Ålekroen) er meget smalt.
På den anden side kom Johny og hende pigen lidt foran. De havde ikke ondt som Bruno og jeg. Jeg tog en af de piller jeg havde med til hvis man skulle få ondt og den virkede ret hurtigt. Jeg havde bevidst ventet med at tage den for at vurdere hvor slemt det med knæet reelt var.
Med meget fÃ¥ smerter i knæet – og fÃ¥ stejle bakker nedad tilbage – gik det fint. Depotet i Laven gav en hurtig optankning og jeg løb her fra Bruno, der sagde jeg bare skulle løbe. Det var tydeligt at det gik bedre for mig end ham.
Faktisk skulle jeg nok have forladt ham lang tid før og fulgtes med Johny – men nu fulgtes vi lidt ad. Han havde ventet en del pÃ¥ mig et par steder, sÃ¥ det var svært bare at stikke af.
Jeg kom i mål efter næsten 5 en halv time. Johny kom i mål lige under 5 timer, så der var stor forskel til sidst.
Jeg skal helt sikkert med næste år. Til trods for regn, knæsmerter osv var det en god oplevelse. Og dagen efter var knæ igen OK, men muskler ømme. To dage efter og jeg kunne have løbet igen, men har haft en stille uge uden løb.
Min tur med hastighed, puls og alt muligt kan ses her.




En kommentar til “Julsø Rundt 2014”
Rigtig god og interessant beretning – ogsÃ¥ links.