Kategorier
Billeder Nyheder

Juleaften

Julen blev i Ã¥r holdt hos mine forældre i Viborg. Det var første gang Charlotte skulle holde jul uden hendes forældre – men hun klarede det nu helt godt uden dem alligevel.

Her er anden lige kommet på bordet:

 

 

Juletræet var blevet pyntet flot i løbet af dagen.

 

 

Så er vi klar til at gå om træet og synge lidt julesange. Nissen er naturligvis med på billedet!

 

 

Far Ole er meget glad for hans nye “top”:

 

 

Kategorier
Nyheder

Julebrevet 2005

Kære alle!

Så nærmer julen sig og julehilsnerne skal skrives. Herfra bliver det igen et fællesbrev med lidt om hændelser i året, der er ved at slutte. 

Vore rejser i 2005 er gået til vidt forskellige steder. Sidst i maj var vi, sammen med vore venner og rejsefæller Bente og Hans, på en 5 dages tur til Lofoten. Fly til Bodø og derfra med Hurtigruten over til øgruppen. Det var en rigtig stor oplevelse at være nord for polarcirklen, hvor der var midnatssol og en fantastisk natur. Vi boede i en nyrestaureret fiskerhytte. 

Sommerturen gik 17 dage til huset i Spanien. Henrik og Charlotte kom ned og afløste os og vi havde to dejlige dage sammen. I september var jeg en uge i Polen med Hjemmeværnets Musikkorps Århus. Vi deltog i et større militært arrangement og gav en del koncerter, bl.a. i en stor kirke stopfyldt med et begejstret publikum. Efter Tango Jalousie var de helt oppe af stolene.

Kort efter hjemkomsten herfra tog vi begge, sammen med Bente og Hans, 3 uger til Mexico. Først en uges rundrejse i bus og derefter to uger ved stillehavskysten i Puerto Vallarta. Vi havde mange gode kulturelle oplevelser og var imponerede over den storslåede natur med en overdådig vegetation. I et landbrugsområde mødte vi også ægte ridende cowboys med lasso, hunde og kvæghjord. Strandhotellet var rigtig godt og så var der frie drinks!!

Herhjemme går tiden med de sædvanlige gøremål, som omtalt i tidligere breve. Nyt er, at vi sidste vinter begyndte at trave nogle gode ture med Fodslaw. Grete har dertil meldt sig hos Røde Kors´ ”Nørkledamer” og strikker hver dag på livet løs. Det er blevet til en stor produktion af djævlehuer til børn, men også andre gode ting, der er brug for ”derude”. Jeg selv har nu, efter 30 år, meldt mig ud af Hjemmeværnsmusikken. Nu spiller jeg i et lokalt 16 mands Palmehaveorkester, der leverer musik for voksne mennesker. Vi er ofte ude at spille til underholdning og dans. Det er helt sjovt.

Her sidst på året løb vi ind i uheld og sygdom. Først faldt jeg ned fra taget, hvor jeg var oppe for at forlænge metalskorstenen. Jeg landede på betonfliser, men var så ualmindelig heldig at ramme med venstre side (og ikke hoved/ryg) nedad. Det bevirkede et kompliceret brud på overarmen samt mange blodansamlinger i hele venstre side. Nu er det sat en plade med ti skruer i armen og det går godt fremad. Det ku´ godt nok have gået meget værre.

Derefter fik Grete pludselig et voldsomt udslæt over hele kroppen – store tætsiddende hævelser med væske. Hudspecialisten havde aldrig set noget lignende, sÃ¥ han indlagde Grete pÃ¥ Marselisborg hospital. Behandlingen var røde bade (kaliumpermanganat), suppleret med indsmøring i binyrebarkhormon m.m. Lægerne mener Ã¥rsagen er efterveer/infektion i forlængelse af en forudgÃ¥ende halsbetændelse. Grete er hjemme igen, men skal til hen i januar dagligt indsmøre sig i hormonsalve samt fedtcreme, suppleret med indtagelse af Prednison tabletter. Nu er der primært pletter og tynd hud tilbage, sÃ¥ ogsÃ¥ Grete har fÃ¥et det bedre.

Vi siger familie, venner og naboer en stor tak for fantastisk assistance i form af transport, social- og sundhedshjælp, diner transportable m.v.

Forhåbentlig står det godt til hos jer alle. Vi slutter årets julebrev med at ønske jer en rigtig GLÆDELIG JUL og et GODT NYTÅR. 

Mange hilsner fra Grete og Ole

Kategorier
Nyheder

Uheld og Sygdom

Fredag 11. november skulle Ole forlænge skorstenen til brændeovnen, men var så uheldig at falde ned fra taget. Det kostede en smadret venstre overarm, men det kunne jo have gået meget værre. Der kom en plade og 10 skruer i. Hele venstre side blev ret forslået og har været noget smertefuld trods tabletter og krykkestok. Armen er bundet op. Nu går det godt fremad og jeg er næsten selvhjulpen igen. 

Grete har siden 26. november ligget på Marselisborg hospital med et ualmindeligt kraftigt udslet over det meste af kroppen. Hun er blevet badet i kaliumpermanganat og indsmurt i binyrebarkhormon. Bades ikke mere, men får nu også binyrebarktabletter. Behandlingerne har hjulpet/udtørret på udslettet, så det går fremad. Problemet menes at være en infektion i forbindelse med en halsbetændelse, Grete havde lige inden udbruddet. Måske kommer hun hjem en af de nærmeste dage.

Kategorier
Nyheder

På cykeltur i Sønderskov og en tur til Lapland

Lørdag blev det til en længere tur på Mountainbiken. Det blev en lænegere tur rent tidsmæssigt, men ikke kilometermæsigt.

Med mig havde jeg GPS’en og jeg var pÃ¥ jagt efter en geocache ved H.C. Andersens bænk i Silkeborg Sønderskov. Det var en længere tur i meget kuperet terræn. Men jeg kom et par steder hen jeg ikke havde været før – en rigtig god tur.

PÃ¥ turen hjem skulle jeg forbi en anden geocache – en jeg selv har gemt. Der var en anden geocacher, der fandt den for nogle dage siden, der skrev til mig at den var “vÃ¥d” og trængte til at blive tørret og at den næppe ville overleve vinteren. Jeg fandt den og tog den med i rygsækken.

Halvvejs hjemme kunne jeg mærke den var gal med baghjulet. Der var ikke så meget luft og kort tid efter var den helt flad. Af med dækket og ind med en ny slange. Derefter kørte jeg et endnu et stykke. Så var den flad igen!

Denne gang checkede jeg dække ekstra grundigt for genstande der kunne punktere den nye slange. Der var ikke noget. Mens jeg skiftede slangen kom en anden fyr pÃ¥ mountainbike forbi. Han spurgte om jeg havde hvad jeg skulle bruge – og det havde jeg. Han kørte videre. Dejligt at blive tilbudt hjælp!

Jeg kørte videre. Efter kort tid flad igen. SURT – nu havde jeg ikke flere slanger at sætte i, sÃ¥ jeg pumpede luft i og kørte lidt videre. Hurtigt var den flad igen. Jeg ringede til Charlotte som lovede at køre mig i møde og hente mig. Til sidst valgte jeg at gÃ¥ de sidste to kilometer til stedet hvor Charlotte hentede mig.

I dag har jeg så været på værkstedet:

Jeg skiftede slange i baghjulet og kunen stadig ikke finde noget i dækket. Spændende om der stadig er lugt i i morgen. Fire slanger blev lappet. Tre fra i gÃ¥r og en som lÃ¥ og ventede fra en tidligere punktering. Slangerne har ligget med tryk på¨i nogle timer og er helt tætte.Nu har jeg ikke flere lapper – sÃ¥ jeg ønsker mig nogle i julegave. Jeg ønsker mig ogsÃ¥ en helt almindelig cykelpumpe, for det har jeg ikke. Jeg har en stor fodpumpe som er god nÃ¥r der skal meget luft i hjulene, men den er ret bøvlet at bruge nÃ¥r man bare skal lappe nogle slanger i kælderen.

Kategorier
Nyheder

Det sviner at køre mountainbike!

I dag startede det med en hel del skyer, regn osv. Ikke lige vejret til at tage ud i det fri på.

Men lidt over middag begyndte det at klare op og jeg besluttede mig for en tur i mountainbiken. Godt nok regnede det ikke, men skovbunden var naturligvis stadig våd. Og det våde fik jeg naturligvis lige op i fjæset.

½

Jeg er glad for mine “solbriller” med klart glas, som før at man ikke fÃ¥r snavset i øjnene.

Kategorier
Nyheder

Novemberweekend

To dage i træk med et trist og regnfuldt vejr. Et lyspunkt var det, at Charlotte havde fødselsdag og at vi havde nogle dejlige timer til fødselsdag i Silkeborg. Omstikning af kompost og andre vinterforberedende gøremål i haven måtte opgives. Så blev der til gengæld ryddet lidt op i noder og andre materialer fra tiden i Hjemmeværnets musikkorps. En tur til Bilka blev det også til – sammen med lånebarnebarnet Andreas. Som om det ikke var nok med dårligt vejr, så tabte Viborg FF, efter ni kampe uden nederlag, fodboldkampen i Odense med ikke mindre end 0-3.

Kategorier
Rejse

Jet-lag?

Der gik adskillige døgn, før vi følte os ”normale” igen. Især havde Grete søvnproblemer. Det undrer os lidt, for da vi tog til Kina og Filippinerne følte vi det ikke i den grad. Måske er det alderen, der trykker. 
Kategorier
Rejse

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen efter 26 timers rejse, hvoraf mindst 9 timer var ventetid. 6 timer i Frankfurt var rigeligt, men til gengæld fløj vi til Billund på en time.

Kategorier
Rejse

Krokodiller og andre dejlige dyr

Vi har det stadigvaek godt og varmt. I gaar var vi paa bustur hele dagen. Sejlede i mangroveskov blandt krokodiller og andre dejlige dyr. Slapper nu mest af ved hotellet og i byen.

Kategorier
Rejse

Ankommet til Stillehavet

Efter en fantastisk smuk og oplevelsesrig bustur tvaers over Mexico, er vi nu indkvarteret paa et dejligt hotel i Puerto Vallarta ved Stillehavet. Der er kun en smal strand mellem hotellet og havet, hvor pelikanerne flyver forbi og delfinerne hygger sig ude i vandet. I hotelhaven ved poolen suger kolibrierne nektar af blomsterne medens store leguaner trasker forbi. Her er aldeles dejligt og en tropisk vegetation, vi ikke havde droemt om.

Har de foerste dage slappet af og udforsket byen og naermeste omegn. Vi har besoegt Elisabeth Taylors og Rich. Burtons hus, efterfulgt af en lang travetur i omraader, hvor der ikke kommer mange turister. Soendag aften skal vi ud at se havskildpadder gaa paa stranden for at laegge aeg og tirsdag paa heldagstur ud i regnskoven m.m. Hotelvaerelset har heldigvis aircondition, for der er 30-35 grader og naer 90% luftfugtighed – saa vi fryser bestemt ikke!

Vi har det godt og haaber alt ogsaa er vel hos jer.

Mange hilsner Bente, Hans, Grete og Ole