Forfatter: Grete & Ole

Det kolde vejr har sandelig bidt sig fast og i dag gør en frisk østenvind det ikke bedre. Sneen dækker jorden, så når tøvejret sætter rigtig ind, kan jorden måske alligevel blive ”tjenlig” til normal tid. 

Det ser ud til at min arm heles som den skal. Lægen siger det ser fint ud og at jeg måske engang kan få ”reservedelene” taget ud. P.t. får jeg ikke behandlinger, men skal muligvis i gang igen i næste uge. Fuld bevægelighed kommer ikke tilbage, men allerede nu kan jeg bruge armen til det meste og må løfte alt hvad jeg i øvrigt har kræfter til. 

Grete har fortsat pletter under huden. De forsvinder ikke før i løbet af et års tid – har lægen sagt. Ved ophold i solen skal hun beskytte sig med solcreme med rimelig høj faktor. 

Ud over almindelige daglige gåture i by og omegn, er vi begyndt at gå ture med fodslaw – sådan en 6 km hver gang. Det er ikke så sjældent, at det bliver til mere end 10.000 skridt. 

Nu glæder vi os til et lille forskud på foråret. Den 30. marts tager vi nemlig 14 dage til Spanien. Måske vender vi tilbage med en lille beretning derfra. 

Kære alle!

Så nærmer julen sig og julehilsnerne skal skrives. Herfra bliver det igen et fællesbrev med lidt om hændelser i året, der er ved at slutte. 

Vore rejser i 2005 er gået til vidt forskellige steder. Sidst i maj var vi, sammen med vore venner og rejsefæller Bente og Hans, på en 5 dages tur til Lofoten. Fly til Bodø og derfra med Hurtigruten over til øgruppen. Det var en rigtig stor oplevelse at være nord for polarcirklen, hvor der var midnatssol og en fantastisk natur. Vi boede i en nyrestaureret fiskerhytte. 

Sommerturen gik 17 dage til huset i Spanien. Henrik og Charlotte kom ned og afløste os og vi havde to dejlige dage sammen. I september var jeg en uge i Polen med Hjemmeværnets Musikkorps Århus. Vi deltog i et større militært arrangement og gav en del koncerter, bl.a. i en stor kirke stopfyldt med et begejstret publikum. Efter Tango Jalousie var de helt oppe af stolene.

Kort efter hjemkomsten herfra tog vi begge, sammen med Bente og Hans, 3 uger til Mexico. Først en uges rundrejse i bus og derefter to uger ved stillehavskysten i Puerto Vallarta. Vi havde mange gode kulturelle oplevelser og var imponerede over den storslåede natur med en overdådig vegetation. I et landbrugsområde mødte vi også ægte ridende cowboys med lasso, hunde og kvæghjord. Strandhotellet var rigtig godt og så var der frie drinks!!

Herhjemme går tiden med de sædvanlige gøremål, som omtalt i tidligere breve. Nyt er, at vi sidste vinter begyndte at trave nogle gode ture med Fodslaw. Grete har dertil meldt sig hos Røde Kors´ ”Nørkledamer” og strikker hver dag på livet løs. Det er blevet til en stor produktion af djævlehuer til børn, men også andre gode ting, der er brug for ”derude”. Jeg selv har nu, efter 30 år, meldt mig ud af Hjemmeværnsmusikken. Nu spiller jeg i et lokalt 16 mands Palmehaveorkester, der leverer musik for voksne mennesker. Vi er ofte ude at spille til underholdning og dans. Det er helt sjovt.

Her sidst på året løb vi ind i uheld og sygdom. Først faldt jeg ned fra taget, hvor jeg var oppe for at forlænge metalskorstenen. Jeg landede på betonfliser, men var så ualmindelig heldig at ramme med venstre side (og ikke hoved/ryg) nedad. Det bevirkede et kompliceret brud på overarmen samt mange blodansamlinger i hele venstre side. Nu er det sat en plade med ti skruer i armen og det går godt fremad. Det ku´ godt nok have gået meget værre.

Derefter fik Grete pludselig et voldsomt udslæt over hele kroppen – store tætsiddende hævelser med væske. Hudspecialisten havde aldrig set noget lignende, sÃ¥ han indlagde Grete pÃ¥ Marselisborg hospital. Behandlingen var røde bade (kaliumpermanganat), suppleret med indsmøring i binyrebarkhormon m.m. Lægerne mener Ã¥rsagen er efterveer/infektion i forlængelse af en forudgÃ¥ende halsbetændelse. Grete er hjemme igen, men skal til hen i januar dagligt indsmøre sig i hormonsalve samt fedtcreme, suppleret med indtagelse af Prednison tabletter. Nu er der primært pletter og tynd hud tilbage, sÃ¥ ogsÃ¥ Grete har fÃ¥et det bedre.

Vi siger familie, venner og naboer en stor tak for fantastisk assistance i form af transport, social- og sundhedshjælp, diner transportable m.v.

Forhåbentlig står det godt til hos jer alle. Vi slutter årets julebrev med at ønske jer en rigtig GLÆDELIG JUL og et GODT NYTÅR. 

Mange hilsner fra Grete og Ole

Fredag 11. november skulle Ole forlænge skorstenen til brændeovnen, men var så uheldig at falde ned fra taget. Det kostede en smadret venstre overarm, men det kunne jo have gået meget værre. Der kom en plade og 10 skruer i. Hele venstre side blev ret forslået og har været noget smertefuld trods tabletter og krykkestok. Armen er bundet op. Nu går det godt fremad og jeg er næsten selvhjulpen igen. 

Grete har siden 26. november ligget på Marselisborg hospital med et ualmindeligt kraftigt udslet over det meste af kroppen. Hun er blevet badet i kaliumpermanganat og indsmurt i binyrebarkhormon. Bades ikke mere, men får nu også binyrebarktabletter. Behandlingerne har hjulpet/udtørret på udslettet, så det går fremad. Problemet menes at være en infektion i forbindelse med en halsbetændelse, Grete havde lige inden udbruddet. Måske kommer hun hjem en af de nærmeste dage.

To dage i træk med et trist og regnfuldt vejr. Et lyspunkt var det, at Charlotte havde fødselsdag og at vi havde nogle dejlige timer til fødselsdag i Silkeborg. Omstikning af kompost og andre vinterforberedende gøremål i haven måtte opgives. Så blev der til gengæld ryddet lidt op i noder og andre materialer fra tiden i Hjemmeværnets musikkorps. En tur til Bilka blev det også til – sammen med lånebarnebarnet Andreas. Som om det ikke var nok med dårligt vejr, så tabte Viborg FF, efter ni kampe uden nederlag, fodboldkampen i Odense med ikke mindre end 0-3.